SAGAS demokrati-skole - vejen til ungeindflydelse
Pris
Dato & TID
Book Her
SAGA er en parti-neutral ungdomsorganisation, hvor vi igen i år har sammensat et lærerigt og spændende forløb til folkeskoler i Københavns Kommune. Her med fokus på unge og demokratisk indflydelse henvendt til udskolingen.
Vi har udviklet et gratis forløb med fokus på demokratisk deltagelse blandt ungdommen. Vi har i processen både haft folkeskolens overordnede formålsparagraf for øje ift. at forberede eleverne til deltagelse og medansvar i et samfund med frihed og folkestyre, men også især formålsparagraffen for samfundsfag, hvorfor forløbet især er relevant i forbindelse med det fag.
Vi vil gerne samarbejde med jer og jeres elever om at skabe en spændende og lærerig oplevelse. Undervisningen foregår fra ung til ung, det vil derfor være engagerede frivillige unge, som kommer ud på skolerne.
Tidligere samarbejde har resulteret i positive tilbagemeldinger:
“Med interaktive øvelser og engagerende gruppearbejde fik de veloplagte repræsentanter fra SAGAs skoletjeneste igangsat refleksioner over og debat om unges politiske engagement. Samarbejdet om tilrettelæggelsen af besøget var meget konstruktivt takket være skoletjenestens store lydhørhed og mange inspirerende input og med de efterfolgende klasse evalueringer af SAGAS besøg er det lærergruppens forhåbning at kunne gøre brug af skoletjenesten ved en senere lejlighed.” - Morten Sørensen
Vi håber, at I vil være interesserede i at have os på besøg og give jeres elever en unik mulighed for at engagere sig i samfundsfaglige emner på en interaktiv og sjov måde.