Bibliarium - fremtidens fortællere

Sted

Bibliarium
Gothersgade 148
1148
København K

Pris

700,00 kr.

Dato & TID

Lad eleverne gå på opdagelse i et labyrintisk univers af bibelske fortællinger. De undersøger, samtaler og digter videre om det, de synes er vigtigt i dag.
Klassetrin
Bydel

Når eleverne træder ind i Bibliarium hører de hviskende stemmer, der har meget at fortælle. De ser film og går selv på opdagelse for at finde ud af, hvad de bibelske fortællinger handler om, og hvilke værdier, de sætter i spil: Er det retfærdigt at alle får samme løn, hvis de ikke har ydet det samme? Hvad betyder trofasthed og mod i fortællingen om en, der er truet på livet? Hvad med rigdomme, skal de samles til hobe eller deles ud? Med udgangspunkt i fortællingerne, diskuterer eleverne deres egne holdninger til disse spørgsmål og de vender og drejer de etiske dilemmaer, som fortællingerne rejser. Afslutningsvis bliver eleverne selv en del af deres egne fortællinger i vores fortælleværksteder, når de med kroppen skal lege med og dramatisere deres nutidsfortællinger i Bibliariums green screen studier.

Forløbet i Bibliarium er et samlet forløb inspireret af scenariedidaktik. Her træder børnene ind i de bibelske fortællingers univers med rollen som nutidens og fremtidens fortællere. Bibliariums fortælle-guide følger gruppen igennem hele forløbet. Efter besøget får I adgang til de fortællinger, som eleverne har digtet i fællesskab i form af storyboards og fotos fra green-screen-studierne.