Klimaforandringer og demokrati

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

Et undervisningsforløb, som vil træne eleverne i at indgå i dialog om og finde løsninger på klimaudfordringer, og styrke deres stemme og handlekraft.
Klassetrin
Bydel

Klimaforandringerne vil stille store krav til vores evne til at indgå i dialog og finde fælles løsninger på problemerne.

Gennem forløbet vil eleverne:

  • Få viden om klimaforandringerne

Med små filmklip, fakta og øvelser får eleverne basal viden om klimaforandringerne, samt hvordan vi kan handle på klimaforandringerne, både individuelt og politisk.

  • Få øvelse i at debattere klimaemner ud fra forskellige perspektiver & indgå i en offentlig debat.

    Vi træner elevernes evne til at indgå i dialog, se en sag fra flere sider og indtage forskellige holdninger til klimaspørgsmål, og i at bruge deres stemme. Vi afholder et offentligt dialogmøde i klassen, hvor vi inddrager oplevelsesorienterede teaterlignende metoder. I denne interaktive proces vil eleverne få mulighed for at udfolde de forskellige positioner, der er inden for et klimaemne. Eleverne vil på den måde få kendskab til forskellige polariseringer og konflikter, der er inden for emnerne, og de vil opleve, hvordan de selv kan få indflydelse på og bidrage til at finde mulige løsninger i fællesskab.

  • Finde deres egen handlekraft

    Vi hjælper eleverne til at finde deres personlige styrke og inspirere dem til at handle.

     

  • Varighed: Forløbet varer 6 timer (en dag) og foregår hos jer.

    Forløbet er relevant for udskolingen (7.-9. klasse), samt 6. klasse på mellemtrinnet.

    Vi glæder os til at møde jer og jeres elever! Kontakt os, hvis I vil høre mere eller booke et forløb. 

    Hvem er vi: Vi er en forening, der siden 2016 har arbejdet med undervisning, samt facilitering af offentlig dialog. Vores uddannelsesbaggrunde er sociologi og psykologi. 

    Kontakt os på sine@deepdemocracydenmark.dk