SÆT STRØM TIL HISTORIEN - og en bæredygtig fremtid

Sted

ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation
Øster Allé 3, København, Danmark
2100
København Ø

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

Eleverne bygger fortidens utrolige opfindelser med små elektronikske klodser. Undervejs møder eleverne historiske teknologier, der har forandret verden.
Klassetrin

I forløbet går eleverne på jagt efter historiske opfindelser – og fremtidens bæredygtige teknologi. I udstillingen finder de elektroniske klodser, de selv skal bygge med. Eleverne prøver både kræfter med fortidens og fremtidens teknologi. De telegraferer med morsekode, sender beskeder med usynlige trådløse radiobølger, omstiller en telefon via en 100 år gammel telefoncentral og eksperimenterer med teknologien bag fremtidens bæredygtige internet.

For kommunikationshistorien er fuld af gode ideer. Små påfund, store drømme og leg med ny teknologi er blevet til utrolige opfindelser, der har bragt mennesker sammen. Og klodens klima afhænger af fremtidens gode ideer. Sådan en har forskere på DTU fået. De har sat en verdensrekord, der kan gøre internettet bæredygtigt. Ved at splitte lyset i regnbuens farver kan de sende mange flere data med meget mindre energi.   

Forløbet understøtter læringsmål for historie, natur/teknik og er inspireret af målene for teknologiforståelse. Eleverne lærer om den historiske og teknologiske udvikling, og om potentialet i fremtidens bæredygtige teknologi.