Farverig
Sted
Pris
Dato & TID
Book Her
Forløbet henvender sig til faget billedkunst og fokuserer på kunst i vores hverdagslige omgivelser. Vi lader os inspirere af Poul og Aase Gernes' farverige udsmykninger af netop skoler, hospitaler osv. og udvikler i fællesskab en udsmykning til jeres skole
På forløbet skal eleverne arbejde med translucente, farvede folier. De skal skabe kompositioner med fokus på farvesammensætninger og geometriske grundformer. Vi kommer omkring Ittens farvecirkel samt begreber som spektralfarver og komplementærkontrast. Eleverne vil også få et indblik i Poul og Aase Gernes opfattelse af farvernes betydning for vores ve og vel og deres arbejdsmetoder.
Elevernes kompositioner ophænges på ét til flere vinduer på skolen, hvor de danner farverige udkig til udearealer og smukke indendørs farvespil, når solens stråler rammer dem.
Klassens undervisere må på forhånd gerne have undersøgt, hvilke vinduer udsmykningen kan monteres på. Udsmykningen monteres med elefantsnot, og kan nedtages af skolens voksne, når det ønskes.
Workshoppen faciliteres af de to billedkunstnere Helle Frøjk Knudsen og Silla Findstrøm Herbst, der er en del af kunstkollektivet Tokyo Blue. Tokyo Blue arbejder med lys, farve, rum og materialer. Tokyo Blue har flere års erfaring med afholdelse af kreative workshops og undervisningsforløb for børn og unge. Se et udvalg af vores projekter her: https://www.tokyoblue.dk