DEAL - praksisnært, analog læringsspil om samarbejde og handel
Pris
Dato & TID
Vi kommer med alle materialer og styrer eleverne igennem spillet.
Forløbet er et sjovt, intenst, analog læringsspil, der simulerer handel, hvor alle eleverne inddelt i teams agerer virksomheder, der skal købe, sælge og bytte varer.
Elevernes udbytte er tredelt:
1) Du får prøvet om handel er interessant for dig i din videre uddannelse,
2) du får en praksisnær forståelse af økonomi, salg, forhandling og markedsmekanismer, og
3) så får hele klassen en øvelse i samarbejde, hvor alle er aktive undervejs.
Forberedelse:
Eleverne får en kort video, der fortæller om forløbet. De får til opgave at tænke over eksempler på handel fra deres hverdag.
På dagen:
- Introduktion til salg, handel og marked - med elevernes eksempler (forberedelse).
- Regler og klargøring til spillet Deal
- Deal spil! Alle elever har aktive roller i spillet.
- Opsamling på læringspointer fra spillet: de praktiske erfaringer fra spillet knyttes an til emner som forhandling, løn, udbud og efterspørgsel, likviditet, marked mv.
- Tak for i dag + evt. videre arbejde med økonomi og handel
Videre arbejde med økonomi og handel: Som lærer kan du få udleveret materialer, som eleverne kan arbejde videre med i klassen.
Materialet er et ark til hver elev med læringspointer og emner, de kan udfylde efterfølgende.
Spillet er udviklet i samarbejde med Aalborg Handelsskole, Haderslev Handelsskole og U/Nord.
Se mere om spillet her: https://tankespil.dk/skoler/klar/deal.html