Lær hemmeligheden bag vegetarisk umami - valgfag
Pris
Dato & TID
Et forløb til valgfag i madkundskab på to besøg af 1,5 times undervisning. Elever lærer teorien om den evolutionære baggrund for menneskers smagspræferencer (umami, sødt og salt). De tester spiselige insekter som erstatning for umami fra kød samt forskellige tilberedningstekniker, som fremmer vegetarisk umamismag.
1. Dobbeltlektion: Workshop med film, smagning og opgaver
Når jæger-samlerne var ude og samle mad i naturen, havde de en god instinktiv fornemmelse for hvad der var giftigt og hvad der var næringsrigt, men hvordan vidste de det? De blev guidet af smagssansen, ligesom vi gør i dag.
Kontrol med ild og opfindelsen ”at tilberede mad”, har være afgørende for menneskeartens udvikling herunder smagssansen. Eleverne går på opdagelse i grundsmagene og undersøger menneskets præference for umami (smagen af protein). Vi tester hvordan de fem grundsmage appellerer forskelligt til os via en smagsworkshop. Vi ser på hvilke stoffer, der skaber umamismag (glutaminsyre og frie nukleotider) og vi finder forskellige fødevarers potentiale for umami (indhold af glutaminsyre).
2. Dobbeltlektion: Tilberedning af en ret i køkkenet.
Vi smager på ferske fødevarer, som sjældent smager af umami, men som har umamipotentiale og derefter bruger vi forskellige tilberedningsteknikker til at få umami ud af insekter, tomater, svampe, bælgfrugter m.m. som vi bruger i forskellige retter.
Forløbet er udviklet af Bugging Denmark, som dyrker spiselige insekter og som undersøger spiselige insekter som fremtidens mad igennem forskellige projekter.
Læs mere om Bugging Denmark på hjemmesiden: https://www.buggingdenmark.dk