Det er slet ikke som man tror - Om forandringer i en familie
Sted
Pris
Dato & TID
Co-produktion med Nørregaards Teater og teaterRUM.
Min mor og far var virkelig noget særligt. Far var en klippe, og mor en favn jeg kunne hoppe ind i. Alt, hvad vi oplevede, blev til noget fantastisk - vi fandt muligheder i de største problemer. Men en dag faldt alt fra hinanden. Lynet slog ned, meningen forsvandt, ingenting var, som det altid havde været - min far sad i mørket og brummede: “Det er slet ikke, som man tror.”
Hvordan oplever barnet de voksnes verden ramle? Mulle bekymrer sig om fremtiden, sine forældre og blafferen, de kører forbi på motorvejen. Med en rørende historie tager forestillingen livtag med et vigtigt emne om forældres skrøbelighed og forandringer i en familie, der viser barnets moralske kompas.
Via forestilling og undervisningsmateriale stifter eleverne bekendtskab med emner som børns opfattelse af en voksenverden, familierelationer og depression, samt at miste pusten og finde sig til rette i en ny virkelighed. Fortællingen om blafferen lægger også op til en snak om næstekærlighed og vores flygtningehåndtering.
OBS: Forestillingen henvender sig til børn i 3.-6. klasse. Book jeres billetter på mail: nicole@zebu.nu og skriv jeres skole, navn og telefonnummer på kontaktperson, årgang, antal og en ønsket tid/dato.