Vilde opdagelser og vanvittige oplevelser
Sted
Pris
Dato & TID
Sted: Skolescenerne, Auditorie 10
Skolescenen indtages denne formiddag af Emil Poulsen og Line Friis Frederiksen, to af landets bedste natur- og videnskabsformidlere. Sammen tager de os med jorden rundt, når de fortæller om utrolige opdagelser og vanvittige oplevelser. Det bliver vildt, det bliver sjovt, det bliver lærerigt. Afsættet for arrangementet er bøgerne ”Danmarks største naturnørd 2” og ”Utrolige videnskabsfolk og deres vilde opdagelser”. Hvordan reagerer man, når man bløder fra fingeren, mens en haj nærmer sig? Hvad gjorde en fattig afrikansk dreng for at redde millioner af mennesker fra at sulte? Hvorfor svømmer man ind i en mørk grotte med tusindvis af giftige skorpioner? Og hvordan hjalp en 2.000 år gammel bog os med at finde en kur mod malaria? Emil Poulsen og Line Friis Frederiksen sammenfletter livligt personlige oplevelser med vores vilde natur og fantastiske opdagelser gjort af nysgerrige videnskabsfolk. I kommer til at høre om spækhuggere, isdyk og Niels Bohr. Om mod, Jane Goodall og havslanger. Det bliver alt for fedt.