Teaterforestillinger på Den Danske Scenekunstskole - inspireret af børnene selv
Sted
Pris
Dato & TID
Book Her
Børneforestillinger
Den Danske Scenekunstskole har i samarbejde med instruktøren Charlotte Munksø et forløb i børneteater for vores studerende på 2. år af skuespiluddannelsen.
De studerende målretter en række forestillinger direkte til børn i 2.-4. klasse og inviterer til gratis forestillinger i uge 10. Følgende tidspunkter er ledige:
3. marts 2026 kl. 11:30
4. marts 2026 kl. 11:30
5. marts 2026 kl. 11:30
Forestillingerne varer 45-50 minutter, og der er plads til 90 tilskuere ad gangen. Der er mulighed for at spise madpakker på skolen.
Har I lyst til at få besøg inden forestillingen?
Det er muligt for jeres folkeskoleelever at få indflydelse på forestillingernes hovedtemaer. Ideen med forløbet er, at de studerende skal søge inspiration til stykkerne ved at møde deres publikum inden forestillingernes afholdelse.
Vi leder fortsat efter en klasse/årgang, der kan tage imod besøg af Charlotte Munksø og studerende d. 9. januar 2026 fra kl. 12:00.
På besøgsdagen vil de studerende bidrage med historier, leg og øvelser for at blive klogere på, hvad jeres elever optages af.
Vi tager forbehold for, at jeres skole ligger inden for rimelig afstand af de studerendes uddannelsessted på Per Knutzons vej 5, 1437 København.
Skriv en mail til ljen@scenekunstskolen.dk ved interesse
Angiv gerne, hvor mange elever I har samt en prioriteret rækkefølge af forestillingerne. Skriv også gerne, om jeres klasse(r) er åbne for besøg af vores studerende d. 9. januar 2026.
Bemærk venligst, at angivne kontaktperson er studentermedhjælper. Der kan derfor forekomme længere svartid.