Svampesankning – på opdagelse i skovens spisekammer
Pris
Dato & TID
I dette forløb inviteres eleverne med ud i skoven og helt tæt på svampenes verden. Gennem en sanselig sanketur undersøger vi, hvor svampene vokser, hvilke livsbetingelser de er afhængige af, og hvilken rolle de spiller i skovens økosystem. Eleverne lærer at finde og genkende svampe og deres levesteder og sanke spisesvampe, som vi efterfølgende tilbereder og nyder i fællesskab i skoven.
Med skoven som læringsrum og spisekammer arbejder vi praktisk med smag, tekstur, tilberedning og råvarernes vej fra skovbund til tallerken. Uanset dagens fangst sørger vi for, at vi samles omkring et fælles måltid med svampe som omdrejningspunkt. Eleverne får mulighed for prøve kræfter med, hvor sankede råvarer og et trangiasæt midt i skoven.
Forløbet giver eleverne en konkret og sanselig forståelse af svampe som levende organismer, som fødevare og som en vigtig del af vores økosystemer. Eleverne får viden om svampenes vækst, livsbetingelser og rolle i naturen. Eleverne styrker deres madmod, praktiske madlavningsfærdigheder og naturforståelse og oplever, hvordan naturen kan være både læringsrum, spisekammer og udgangspunkt for et fælles måltid.