SPEJLVENDT - en ungdomsforestilling om kønsidentitet og kønsudtryk
Pris
Dato & TID
Tøj er en forlængelse af huden. Tøj kan være mange ting; et skjold, et våben, en stemning, en holdning eller et praktisk lag, der beskytter kroppen. Et visuelt billede af, hvordan vi fremstår overfor omgivelserne. Men hvad sker der, hvis man står midt i at finde sin identitet og er i tvivl om, hvordan andre læser en? Hvad skal man så tage på?
Handling
Alex kan ikke genkende sig selv i spejlet mere og er midt i en kæmpe tøjkrise. En krise, der efterhånden har bredt sig langt udover tøjskabet. En dag møder Alex den flamboyante dragqueen Sylvia Starlight, der tager dem på en rejse ud i at udtrykke sig selv. Gennem performances og flashbacks møder de bedstevennen Benjamin fra klassen og Rita fra charterferien, der begge får stor betydning for Alex’ udvikling og erkendelsesrejse.
Om
En fortælling om at være ung og søge sin identitet. Sin egen fortolkning af det, man gerne vil udtrykke til verden. Om rejsen til selverkendelse ved at udtrykke sit indre gennem det ydre og om at gøre op med samfundets normer og fordomme i forhold til, hvordan vi udtrykker vores køn.
Forestillingen sætter fokus på kønsidentitet, kønsudtryk, seksualitet og en ung generation, der udfordrer normerne.
Efterbearbejdning
Efter forestillingen vil der være dialog med de 3 skuespillere om forestilingens tematikker. Der er udarbejdet undervisningsmateriale til brug i undervisningen efterfølgende (download længere nede på siden).
INFO:
Periode: 21. september - 2. oktober 2026
Varighed: 65 minutter + dialog med skuespillerne
Aldersgruppe: 7. klassetrin og op
Max antal deltagere: Op til 5 klasser pr forestilling (ca. 125 elever)
Min. antal deltagere: 4 klasser pr. forestilling (ca. 100 elever)
SPECIFIKATIONER/KRAV:
Scenografi mål (bredde x dybde x højde): 8 x 8 x 3,5 meter
Adgang: 1) Der skal være niveaufri adgang til lokalet, hvor arrangementet foregår. 2) Der skal være mulighed for nem aflæsning fra stor kassevogn.
Siddepladser: Skolen sørger selv for siddepladser til eleverne (forslag til opstil af pladser kan rekvireres ved at skrive til denne mailadresse)
Opstilling-/nedtagnings tid: 3,5 time/1,5 time
Strøm: 16A CEE (vi har forskellige adaptere til 32A og komfurstik)
Mørklægning: Lokalet skal kunne mørklægges
Effekter: Der bruges røg fra røgmaskiner undervejs i forestillingen.
Forestillingen er lavet, så den kan stå i en standard gymnastiksal, men den kan også spille i større lokaler.