Det Magiske Møde
Sted
Pris
Dato & TID
Hvad skal der til, for at et møde bliver godt og alle får mulighed for at være med?
I Det Magiske Møde arbejder eleverne praktisk med fællesskab, demokrati og deltagelse. Forløbet tager udgangspunkt i noget, vi alle kender: Vi mødes hele tiden - i skolen, i fritiden, på jobbet og i samfundet. Men hvad skal der egentlig til for at skabe et godt møde?
Gennem spilbaseret læring og konkrete øvelser prøver eleverne selv kræfter med forskellige mødeformer. De arbejder med værtskab og rammesætning og træner, hvordan man lytter, argumenterer, tager ordet, giver plads til andre og håndterer uenighed på en konstruktiv måde.
Eleverne får undervejs ansvar for selv at planlægge, gennemføre og evaluere møder. Dermed bliver demokrati og medbestemmelse ikke kun noget, de taler om, men noget, de selv prøver af i praksis.
Forløbet giver eleverne konkrete redskaber, de kan bruge både i skolen og senere i uddannelse, arbejdsliv og samfund. Samtidig oplever de, hvordan gode rammer, aktiv deltagelse og nysgerrighed på hinanden kan skabe bedre samtaler, nye idéer og stærkere fællesskaber.