PIST VÆK! Julejagt på Amalienborg
Sted
Pris
Dato & TID
Julen på Amalienborg er i fare! En af Dronning Margrethes gamle juletraditioner er nemlig blevet pist væk. De voksne stresser rundt og har travlt med alt muligt andet og har ikke tid til at hjælpe. Museets maskot har derfor hårdt brug for juleglade børn, der kan hjælpe ham med at komme på sporet af den forsvundne tradition.
Sammen med museets formidler og maskotten Valde sættes jagten ind i de kongelige værelser på museet. Her skal børnene lede efter poster og finde julerier, som kan lede dem på sporet af den forsvundne tradition. Gennem fortællinger og forskellige genstande knyttet til juletraditionen vil eleverne opnå et udvidet kendskab til, hvordan traditionen fejres, hvorfor vi fejrer den, og hvor den egentlig kommer fra.
Efter sporjagten og dans om det store juletræet i havesalen, uddeler Valde sin helt egen elefantorden til alle børn, som tak for hjælpen.
Undervisningen er dialogbaseret, differentieret og inddrager eleverne som aktive deltagere.
OBS!:
- Forløbet foregår i Christian 8.s Palæ, Amalienborg Museet. Indgang via porten nærmest Frederiksgade. Indenfor vil I blive taget imod af en læringspilot.
- Forløbet kan bookes i perioden 12. november - 20. december 2025.
Booking: For spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores bookingafdeling på tlf. 33 18 60 55, telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10 til 12, eller på e-mail: booking@kosa.dk. Her bedes du oplyse følgende:
- Ønsket dato for forløbet (gerne flere datoer)
- Navn og postadresse på institution
- Pædagogens navn og mobiltelefonnummer
- Alder på børnegruppen
- Antal børn og voksne
- Hvis specialklasse uddyb venligst, hvilke hensyn der skal tages.
Bemærk: I tilfælde af afbestilling mindre end 14 dage før tidspunktet for turens afvikling vil det fulde beløb blive opkrævet.
Jeres forberedelse: Forbered eleverne på, at telefoner skal lægges i garderoben inden undervisningsstart.