Papageno & Papagena – En PixiOpera
Sted
Pris
Dato & TID
Papageno & Papagena handler om Frederik, der er en meget dygtig operasanger, så han vil gerne synge en masse fine koncerter for børn. Men det går ikke altid så godt, og han skælder ud på sin ven, forestillingslederen, som jo bare vil hjælpe ham med at blive endnu bedre – måske skulle han prøve at slappe lidt af og lære at bruge sin fantasi?
PixiOperaen er inspireret af to karakterer fra Mozarts Tryllefløjten og handler om at være venner, uvenner og kærester. Som i et rigtigt eventyr opstår et farverigt og legende univers fyldt med kærlighed, magi, frøer der bliver til prinser – og et kæledyr med ondt i maven.
Med Det Kongelige Teaters PixiOpera kan eleverne få en sjov og uhøjtidelig introduktion til to af teatrets klassiske kunstarter: Opera og Klassisk Musik. PixiOpera er en opera i miniformat lavet og fortalt til børn med sange og musikalske uddrag fra kendte operatitler, men som har fået ny tekst.
Giv jeres elever deres – måske – første møde med operagenren i denne fornøjelige forestilling.
Anbefalet for børn og barnlige sjæle fra 4 år og opefter.
Vi henstiller til at vores aldersanbefalinger følges. Teater er live og kan være en intens og overvældende oplevelse, og vi ønsker at alle skal gå herfra med en god oplevelse i bagagen.