Kunsthåndværk og designforløb med keramik

Sted

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, keramikværkstedet
Lyrskovgade 4, 4. sal
1758
København V

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

Book Her

Vi tilbyder keramikforløb over to undervisningsgange, der i samarbejde med faglærerne i de enkelte klasser kan tilpasses og integreres i tema- og projektindsatser.
Fag
Billedkunst
Håndværk og Design
Klassetrin
Mellemtrin
Udskoling
Emner
Keramik
Bydel
Vesterbro

Alle forløb tager udgangspunkt i en designproces, hvor eleverne gennem teoretisk introduktion og praksis opnår kendskab til forståelse af materialer, værktøjer og håndværksteknikker som en del af den samlede vej fra idé til produkt. Dansk design og keramik er verdenskendt, og eleverne introduceres til professionelle teknikker, der også i dag er en del af dansk kulturarv og eksportvirksomhed, hvilket åbner op for karriereveje indenfor design og kreative erhverv.

Udbytte:

• Konkret erfaring med designforløb, hvor procesforståelse fra idé-generering til håndværksmæssige kompetencer tydeliggøres gennem praktisk læring, hvilket styrker elevernes evne til at forstå og anvende kreative processer i senere jobmuligheder.

• Introduktion til et professionelt værksted og materialeforståelse som forudsætning for (erhvervs-)håndværk og kreativ produktudvikling giver eleverne indsigt i potentielle karriereveje indenfor design og kunsthåndværk

• Kontekstualisering af andre fagområder, der kan bringes i spil i samarbejde med faglærere fra den enkelte skole – fx dansk, billedkunst, naturvidenskab (materialer eller temaer) mm.