MED MATEMATIK OG TEGNING I BERTEL THORVALDSENS FODSPOR
Sted
Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsens Plads 2
1213
København
Pris
Gratis for københavnske folkeskoler
Dato & TID
Book Her
Klassetrin
Emner
Bydel
Hvordan var det at rejse, før der var fly, tog og bil?
Før gps, telefoner og internet?
Hvor lang tid tog det mon at køre i hestevogn til Rom i Italien? Og hvor højt gik det opad, når man skulle hen over bjergene i Alperne?
Det og meget mere regner eleverne sig frem til, når de rejser med Thorvaldsen og hans kunstnervenner mod syd.
Rejser, hvor eleverne skal bruge færdigheder fra både matematik og billedkunst til at finde frem til målet.
Forløbet varer ca. 2 timer, hvor eleverne med afsæt i historiefortællingen arbejder med målestoksforhold, længder og varighed og omsætter topografiske kort til landskabstegninger inspireret af klassiske guldaldermotiver.
Som havde de været der selv.