Legende Let Ballet i daginstitution

Pris

Gratis

Dato & TID

Kunst, bevægelse, sanser og følelser – æstetiske læreprocesser i børnehøjde. Luk op for en verden, der inspirerer til kreativ dans og samskabelse.
Klassetrin

Kunst, bevægelse, sanser og følelser – æstetiske læreprocesser i børnehøjde. Luk op for en verden, der inspirerer til kreativ dans og samskabelse. Med et Legende Let Ballet-forløb giver I jeres børn mulighed for at træde ind i dansekunstens verden med de motoriske grundsanser som afsæt til mestring og nye kompetencer. Giv jeres børn en "hands-on"-oplevelse i en kunstverden, de måske ellers aldrig vil komme i kontakt med.

Hvad vil I ballet-lege?

Skal det være en historie, en begivenhed, en fantasileg, et eventyr? Kun fantasien sætter grænser.

Vi leverer musik, øve-videoer, kostumer, materialer samt balletunderviser til forløbet, som finder sted hos jer.

Udvidet indhold: Vælg, om I vil inkludere andre kunstretninger i forløbet ud over ballet (fx billedkunst, skuespil, sang, levende musik). Vi tilbyder at inkorporere det udvidede indhold i forløbet og tage kontakt til relevante kunstnere/kulturformidlere. Samtidig indgår vi gerne i større samarbejder med andre skolefag og lokale kulturudbydere (fx musikskole, kulturskole, ungdomsskole, bibliotek, museum, foreningsliv).

Projektforløb

Vi planlægger Legende Let Ballet-forløbet i samarbejde med jeres lærere/pædagoger. Forløbet kan helt skræddersys i forhold til omfang/indhold, eller I kan vælge mellem grundforløb/udvidet forløb samt med eller uden afslutningsevent:

  • Grundforløb: formøde – workshop
  • Grundforløb med afslutningsevent: formøde – workshop – afslutningsevent
  • Udvidet forløb: formøde – workshop 1 – workshop 2
  • Udvidet forløb med afslutningsevent: formøde – workshop 1 – workshop 2 – afslutningsevent

De udvidede forløb kan forlænges med så mange workshops, I ønsker.

På FORMØDE (online) aftales:

  • OMFANG: Valg af projektforløb, inkl. tidsplan og praktiske foranstaltninger.
  • INDHOLD: Valg af tema (fx Dans et eventyr: Tommelise) samt forlæg (valg af tekst/billeder/film/musik/andet).
  • KOSTUMER: Vi samarbejder med kostumeleverandøren Mutter & Mus, men andre løsninger kan også aftales, fx vores aktivitetskasser, hvor børnene selv er med til at færdiggøre deres kostumer.
  • MATERIALER (fx grundtrinskort, inspirationsplancher, legeredskaber, rekvisitter).
  • DIGITALE hjælpemidler: Adgang til Balletforening Danmarks online Legende Let Ballet-univers med musik, øve-videoer samt andet relevant materiale.

Indhold af 2-timers WORKSHOP med balletunderviser (maks. 22-28 børn + pædagogisk personale):

  1. Opvarmning – introduktion til de valgte grundtrin og signaturtrin
  2. Øve forkoreograferede danse baseret på de valgte grundtrin og signaturtrin
  3. Kreativ dans med børnenes egne forslag til nye sammensætninger af de valgte grundtrin og signaturtrin
  4. Nedvarmning – ro i kroppen og eftertanke