GULVE OG GEOMETRI
Sted
Pris
Dato & TID
Dette forløb er uden underviser, og I skal derfor selv sætte eleverne i gang med opgaverne.
Forløbet består af et opgaveark pr. elev, der udleveres i fronten på museet, når I ankommer. Her får I også at vide, hvor på museet I finder de gulve opgaverne forholder sig til. Eleverne kommer til at være fordelt i 3-4 forskellige rum på museet.
De forskellige opgaveark består af en påbegyndt gengivelse af et af mosaikgulvene. Eleverne skal der ud fra finde frem til det geometriske mønster og fortsætte gengivelsen.
Udover de opgaveark, der knytter sig til et specifikt gulv, er det også muligt at udfylde et ark, hvor eleverne ikke skal afkode men selv skabe nye mønstre.
Besøget ligger op til et forløb om, hvor og hvordan matematikken viser sig i alle mulige former for mønstre og vi anbefaler, at man før eller efter besøget går på mønsterjagt i naturen og arkitekturen i både stor og lille skala, f.eks. på vejen til eller fra museet.
Mod forudbestilling uddeles tegneark gratis.
Bemærk at I selv skal medbringe farveblyanter - og ingen tuscher da vi skal passe godt på det smukke museum.
Forløbet er målrettet 2.-4. klasse. 0. - 1. klasse er også velkomne, men opgaverne kan være lidt svære for denne aldersgruppe.