Forestillinger om fremtiden

Sted

Det Danske Filminstitut / FILM-X
Gothersgade 55
1123
København K

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

Science fiction genren forholder sig både nysgerrigt og kritisk til teknologiens indvirkning på samfundet. Eleverne skaber deres egen science fiction film.
Klassetrin
Bydel

Forestillinger om fremtiden

 

Science fiction genren forholder sig både nysgerrigt og kritisk til teknologiens indvirkning på samfundet og samspillet med mennesket og vores sociale liv. Science fiction filmen har altid været med til starte at samtaler og refleksioner, omkring den måde vi lever på, og hvor vi bevæger os hen. 

Filmene beskæftiger sig med aktuelle problemstillinger, og samtidens science fiction behandler ofte klima, AI og andre komplekse tematikker, som unge mennesker skal forholde sig til i deres hverdag. 

Der findes et hav af dystopier, men science fiction filmen kan lige så ofte være med til at give håb ved at pege på løsninger og nye veje. Og netop håbet er vigtigt for, at børn og unge får mod på at agere i komplekse problemstillinger som klima eller kunstig intelligens.

I dette forløb skal eleverne skabe deres egen science fiction film.

Hjemme på skolen arbejder de med en grund-fortælling med afsæt i et undervisningsmateriale, der både perspektiverer til genrens æstetiske og tematiske træk.

Forløbet i FILM-X indeholder både en analyse af klassiske og nyere filmeksempler. Vi reflekterer over, hvordan man kan bruge fiktion til at skabe samtaler omkring og ultimativt ændre på fremtiden.

Efter oplægget optager og klipper de deres egne film i vores filmstudier. Vores to undervisere går i dialog med eleverne om både fortællinger og virkemidler, så de får skabt en troværdig fremtidsfilm.

Vi runder af med at se filmene og evaluere forløbet i vores biograf.

Forløbet kan bookes i skoleåret 2025-26, hvor det erstatter det nuværende clifi forløb.