Elevforedrag ”FØLG DRØMMEN”
Sted
Pris
Dato & TID
Som unge mennesker skal vi pludselig til selv at træffe store valg. Vi bliver i højere grad målt og vejet, hvilket kan være skræmmende. Desværre ser mange unge ud til at frygte fremtiden mere end de glæder sig til den. Nervøsiteten for ikke at kunne leve op til de forventninger, som de unge oplever at deres forældre, lærere og samfundet har, fylder så meget, at unge allerede i udskolingen begynder at se på livet som en række af prøvelser de skal overvinde. Drømmene for fremtiden bliver overskygget af et stort bjerg, der skal bestiges. Mistrivslen og et uhørt højt antal diagnoser præger statistikkerne og senest er præstationsfremmende medicin som betablokkere blevet en relativ normal løsning til at håndtere nervøsiteten.
Med min baggrund som lærer i udskolingen, bjergbestiger og eventyrer, har jeg (Jacob Klaris-Jensen), et indgående kendskab til de unge menneskers udfordringer, tvivl, identitetsforvirring og pres. I dette foredrag giver jeg de unge en varm og kærlig hånd med på vejen. Jeg tager udgangspunkt i min egen historie, og krydrer den med mine erfaringer fra lærerlivet. Jeg gør det klart, at livet ikke er en lang bjergbestigning, hvor det kun går op ad bakke. Med den rette indstilling til processen og skolelivet, er der masser af tid til både at nyde udsigten, trække vejret, tage en slapper og drømme. For at se klart må vi arbejde med vores tanker og indre dialog, så vi ikke risikerer at tænke pessimistisk om alt.
I foredraget behandler Jacob bl.a. emner som:
- Hvorfor er det vigtigt at have drømme?
- Hvordan vi gør processen givende, så det bliver udholdeligt at indfri målet? (f.eks. eksamen)
- Hvordan man kan arbejde aktivt med sin vedholdenhed
- Hvordan kan naturen bruges som oplader i kontrast til vores digitale verden?
- Hvorfor kan vi som mennesker vokse, når vi fejler?
- Hvordan tackler vi modgang og håndterer frygten for det ukendte?
- At vi som mennesker er bundet sammen. Vi skal ikke selv kunne klare alt i verden – vi må inddrage andre frem for at støde dem fra os.
I foredraget laver jeg et par øvelser med eleverne, som de individuelt kan bruge, når de føler sig pressede, stressede, kede af det.
Foredraget tager ca. 1 time, og det plejer at passe med et dobbeltmodul, så der er tid til at komme på plads, samt spørgsmål efter foredraget. Har I særlige ønsker om opbygningen, flere foredrag i træk på dagen eller på anden måde ønsker at det tilpasses efter jeres behov. Så klarer vi den.