Design en kampagneplakat i Canva

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

Fra idé til færdig kampagneplakat, som designes i Canva og trykkes som plakater og sendes til skolen i forbindelse med et projekt i et eller flere fag.
Emner
Bydel

På workshoppen skal eleverne skabe en kampagneplakat, som tager udgangspunkt i et emne, der allerede behandles i et fag, så som: dansk, engelsk eller samfundsfag. Der tages udgangspunkt i en kampagne, som skal formidles via en plakat. 

De får flere eksempler på inspiration og en stor del af opstarten handler om at blive skarp på hvad en kampagne egentlig er, og hvordan deres budskab kan stå skarpt.


Plakaten skal designes i Canva og bliver efterfølgende printet af et trykkeri og sendt til skolen som trykte kampagneplakater (dog max 12 stk, da der arbejdes i grupper)

 Eleverne lærer:
 

* Hvad en kampagne består af
 

* at reflektere og diskutere, hvordan et budskab kan stå meget skarpt
 

* at arbejde og designe i programmet Canva (får de mest gængse redskaber til rådighed) 

* at skabe sammenhæng mellem det visuelle udtryk og tanken bag kampagne
 

*Workshoppen kan indgå som en del af et projekt og kompetencerne være en stor fordel at kunne i forbindelse med projektopgaven i 9.klasse og i elevernes videre ungdoms- og voksenliv.

 

Varighed: 4 timer - vi aftaler passende tidsrum

Sted: På skolen i en eller flere lokaler.

Forberedelse: Eleverne skal være inddelt i grupper på 2-3 elever i hver gruppe. Eleverne skal være oprettet som bruger på Canva.com. Canva kan tilgåes på computer og kan downloades som app på mobil og ipad. Ipad eller computer er at foretrække, da arbejdet på mobil kan blive for svært at sidde med.

Efterbehanding: I kan få trykt op til 12 kampagneplakater på professionelt trykkeri, som sendes til skolen ca 7-10 dage efter endt workshop.