Demokrati, dialog og handlekraft

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

Et undervisningsforløb, som vil træne eleverne i at indgå i dialog, samt styrke deres stemme og handlekraft.
Klassetrin

 

Vores demokratiske debat er præget af polariseringer, hadtale og behovet for at vinde, snarere end at indgå i dialog. Dette forløb vil træne eleverne i at indgå i en dialog og at indtage og forstå forskellige sider i en konflikt.

Forløbet kan målrettes elevråd for at styrke elevernes stemme og arbejde med, hvad elevrådet ønsker og hvordan elevrådet kan arbejde med uenigheder, både internt og i mødet med andre på skolen, når de arbejder for at gennemføre deres mærkesager.

 

Gennem forløbet vil eleverne:

  • Få viden om demokrati og indflydelse

Med små filmklip, fakta og øvelser får eleverne viden om vores demokratiske system, og vi taler om, hvordan de kan få indflydelse. 

  • Debattere og tage forskellige perspektiver

Vi træner evne til at indgå i dialog og indtage forskellige holdninger. I en interaktiv proces vil eleverne komme "på gulvet" og udfolde de forskellige positioner, der er inden for emnet. Eleverne vil på den måde opleve de forskellige holdninger inden for emnerne, og de vil opleve, hvilke mulige løsninger, der kan være.

  • Finde deres egen handlekraft

Vi hjælper eleverne til at finde deres personlige styrke og inspirere dem til at handle.

 

 

Varighed:

Forløbet varer 6 timer og foregår hos jer.

Vi glæder os til at møde jer og jeres elever!

 

Book jeres forløb på sine@deepdemocracydenmark.dk