Demokrati, dialog og handlekraft
Pris
Dato & TID
Book Her
Vores demokratiske debat er præget af polariseringer, hadtale og behovet for at vinde, snarere end at indgå i dialog. Dette forløb vil træne eleverne i at indgå i en dialog, indtage og forstå forskellige sider af en sag og indgå i en demokratisk proces.
Forløbet kan målrettes elevråd for at styrke elevernes stemme og arbejde med, hvad elevrådet ønsker og hvordan elevrådet kan arbejde med uenigheder, både internt og i mødet med andre på skolen, når de arbejder for at gennemføre deres mærkesager.
Gennem forløbet vil eleverne:
- Få viden om demokrati og indflydelse
Med små filmklip, fakta og øvelser får eleverne viden om vores demokratiske system, og vi taler om, hvordan de kan få indflydelse. Vi arbejder også med diversitet og vores forskellige muligheder for at deltage.
- Få øvelse i at debattere emner ud fra forskellige perspektiver & indgå i en offentlig debat
Vi træner elevernes evne til at indgå i dialog, se en sag fra flere sider og indtage forskellige holdninger til samfundsspørgsmål, og i at bruge deres stemme. Vi afholder et offentligt dialogmøde i klassen, hvor vi inddrager oplevelsesorienterede teaterlignende metoder. I denne interaktive proces vil eleverne få mulighed for at udfolde de forskellige positioner, der er inden for et emne. Eleverne vil på den måde få kendskab til forskellige polariseringer og konflikter, der er inden for emnerne, og de vil opleve, hvordan de selv kan få indflydelse på og bidrage til at finde mulige løsninger i fællesskab.
- Finde deres egen handlekraft
Vi hjælper eleverne til at finde deres personlige styrke og inspirere dem til at handle.
Varighed: Forløbet varer 6 timer (en dag) og foregår hos jer.
Vi glæder os til at møde jer og jeres elever! Kontakt os, hvis I vil høre mere eller booke et forløb.
Hvem er vi: Vi er en forening, der siden 2016 har arbejdet med undervisning, samt facilitering af offentlig dialog. Vores uddannelsesbaggrunde er sociologi og psykologi.
Kontakt os på sine@deepdemocracydenmark.dk