Bloom School 2026
Sted
Pris
Dato & TID
Bloom School 2026
Torsdag den 28. maj 2026 kan elever fra 7.–9. klasse møde nogle af landets dygtigste forskere og formidlere til naturvidenskabsfestival, når Bloom School endnu engang løber af stablen i det grønne Søndermarken på Frederiksberg.
Under de smukke, gamle egetræer kan I opleve talks, workshops, hands-on-aktiviteter, eksperimenter, naturvandringer og kunst — med et skræddersyet program til hver enkelt klasse.
Med årets tema En mystisk verden undersøger vi alt det, vi ved, at vi ikke ved — fra dybhavets skjulte liv til universets store gåder. Sammen med Danmarks dygtigste forskere åbner vi døren til det uforklarlige og lader nysgerrigheden føre an.
Tilmelding til Bloom School:
Det er gratis at deltage i Bloom School 2026, men det kræver, du tilmelder din klasse på forhånd.
Du tilmelder din(e) klasse(r) ved at sende en mail til school@bloom.ooo med information om:
- Skole
- Skolens adresse
- Antal klasser
- Årgang
- Antal elever
- Antal lærere
- Navn, email og telefonnummer på kontaktlærer
Du er først tilmeldt, når du modtager en bekræftelsesmail.
Praktisk:
Der vil i Søndermarken være toiletfaciliteter og områder til at spise medbragte madpakker. Det vil ikke være muligt at købe mad på området. Størstedelen af aktiviteterne er overdækkende, men det er en god idé at klæde sig på efter vejret.
Før Bloom School tilsendes undervisningsmateriale, som tager udgangpunkt i årets tema, og kan være med til at forbedrede eleverne på det faglige indhold.
Bloom School arrangeres af naturvidenskabsfestivalen Bloom.