Samarbejdspuljen for skoler og folkeoplysende foreninger
Foreninger og skoler kan i fællesskab ansøge puljen om 500 kr. pr. dobbeltlektion samt 1000 kr. til forberedelse og administration. Der skal ligge en aftale mellem forening og skole om forløbet før, at der ansøges om tilsagn fra samarbejdspuljen.
Midlerne udbetales til foreningerne. Det giver mulighed for eventuel frikøb af foreningsinstruktører, så de kan være til stede i skoletiden.
I tildelingen lægger vi stor vægt på et gensidigt forpligtende samarbejde. Derfor er det en forudsætning for at opnå støtte, at undervisningsforløbene gennemføres i et tæt samarbejde mellem foreningsinstruktør og lærere, og at begge parter tager aktivt del.
Der er 1,34 mio. kr. i puljen årligt i årene 2024-2025.
Ansøgningsprocedure
Samarbejdspuljen er nu åben for ansøgninger i 2025
På grund af ekstraordinær stor søgning på Samarbejdspuljen i 2023 blev puljen allerede tømt i februar. Derfor er der fra 2024 foretaget justeringer af retningslinjerne, som har til hensigt at sikre, at midlerne kan fordeles mere jævnt ud hen over året.
Justeringerne omfatter:
- Lofter for hvor meget hver forening kan modtage: Højst 25.000 kr. pr. ansøgning og højst 100.000 kr. pr. forening om året
- Et forløb må højst strække sig over otte undervisningsgange pr. klasse
- Fire årlige ansøgningsrunder, hvor det sikres, at midlerne fordeles bredt ud til skoler, KKFO’er og foreninger
- Der uddeles højst 60 % af puljen ved 1. og 2. kvartal, mens de øvrige 40% reserveres til 3. og 4. kvartal.
De fire årlige ansøgningsfrister til Samarbejdspuljen 2025 er:
1. kvartal: d. 9. december 2024
2. kvartal: 10. marts 2025
3. kvartal: 9. juni 2025
4. kvartal: 15. september 2025
Der gives svar på ansøgning cirka 14 dage efter ansøgningsfrist. Der kan kun søges om støtte til forløb, der starter i det forestående kvartal. Forløbene må gerne fortsætte ind i det næstkommende kvartal. Dog skal forløb, der starter i 4. kvartal, også afsluttes i indeværende kalenderår (2025).
Se de justerede retningslinjer og find skabelonen til samarbejdsaftalen/ansøgningen nedenfor.