Vikingelege: Bevægelse og Taktik
Sted
Pris
Dato & TID
Du kan bruge undervisningsforløbet på egen hånd sammen med din klasse eller gruppe. Eleverne skal være fysisk aktive, og forløbet er ideelt at booke i forbindelse med et af museets andre tilbud.
Forløbet består af seks lege, vi kender fra vikingetiden og den tidlige middelalder. Andre af legene er inspireret af det skriftlige kildemateriale og de arkæologiske fund, vi i dag har kendskab til, fra perioden.
Forløbet har til hensigt at give eleverne et indblik i leges funktioner i vikingetiden og den tidlige middelalder. I legene sættes der fokus på elevernes evne til at samarbejde og bruge sammensatte bevægelser. Særligt elevernes motoriske færdigheder og brug af styrke er central for de udvalgte lege.
Ønsker du at læse beskrivelser af de 6 vikingelege samt lærervejledningen, finder du det på museets hjemmeside via linket her vikingeskibsmuseet.dk
Praktisk
Max deltagere: 32 elever
Undervisningsforløbet varer 2 timer
Forløbet tilbydes i maj/juni og august/september
Ledige tider til undervisningsforløb og aktiviteter bliver hurtigt udsolgt, og vi anbefaler derfor at booke mindst 5 uger i forvejen.
Når I ankommer til Vikingeskibsmuseet skal I henvende jer i billetsalget på Museumsøen eller i Vikingeskibshallen. De vil angive hvor på museets område, I kan finde kasserne med legene og hvor, I må afholde legene.
Vikingelege: Bevægelse og Taktik tilbydes gratis til folkeskoler i Roskilde Kommune.
Pædagogisk/didaktisk vejledning
Kontakt Kathrine Noes Sørensen
Telefon: 46300254