Vai via - Poetisk og musikalsk historie om livets op- og nedture

Sted

Teater ZeBU
Øresundsvej 4-6
2300
København S

Pris

40,00 kr.

Dato & TID

Rita er en gammel smilende kvinde, der bor på gaden i en ombygget kontrabaskasse. Hvordan er hun havnet der? Og hvordan var hendes liv?
Fag
Klassetrin
Bydel

Rita er en gammel kvinde, der bor på gaden i en ombygget kontrabaskasse. I kassen gemmer hun et vækkeur, sit gebis og et billede af sine børn. Hver aften kysser hun dem godnat, inden hun lægger sig til at sove i kontrabaskassens trygge hulrum. Om dagen trasker hun rundt i storbyens gader, og selv om hun ofte bliver skældt ud og jaget bort, opgiver hun aldrig håbet om at finde et roligt sted at sove om natten. 

Hvordan er hun havnet der, hvorfor ser man hende altid med et smil på læben, hvordan var hendes liv? Og er det rigtigt, at hun engang har været landets mest berømte kvindelige jazz-kontrabassist? 

Vai via er en ny co-produktion af Xirriquiteula Teatre (Catalonien) og ZeBU, der bruger mimisk spil, finurlige objekter og masser af musik til at fortælle den bevægende livshistorie.

OBS: Forestillingen henvender sig til børn i 0.-5. klasse. Book jeres billetter på mail: nicole@zebu.nu og skriv jeres skole, navn og telefonnummer på kontaktperson, årgang, antal elever og lærere og en ønsket tid/dato.