Udvidet 3D-print - Fra idé til virkelighed, 2-3 dage
Sted
Pris
Dato & TID
Book Her
Eleverne lærer i dette forløb at designe til og anvende en 3D-printer. Vi går over 2-3 dage i dybden med teknologien og gennemgår designprocesser, hvor eleverne får mulighed for at forfine designs og produkter i ’iterative loops’. Eleverne designer og løser udfordringer, argumenterer for designvalg og prøver deres designs af både ved at printe dem og præsentere dem for hinanden. Målet er at skabe den bedst mulige prototype.
Forløbet kan tilpasses alle niveauer fra begynder til øvet.
Faglige mål:
Dette forløb berører primært kompetencemål i Håndværk og Design og Teknologiforståelse, men kan rettes mod matematik.
Håndværk og Design: Primært kompetenceområde: ”Design”, men berører også ”forarbejdning” og ”materialer”. Udskoling: ”Teknikker”, ”Maskiner”, ”Arbejdsformer”
Teknologiforståelse: "Digital design og designprocesser"
Mål:
- Eleverne lærer at gennemgå en designproces fra digitalt design til fysisk produkt med fokus på iteration.
- Eleverne lærer at anvende en digital produktionsteknologi.
- Eleverne får kendskab til en moderne produktionsteknologis muligheder nu og i fremtiden.
STEMkbh:
Dette forløb er en del af STEMkbh, der er din sikkerhed for et kvalitetsforløb inden for STEM-området. STEM står for Science (naturfag/naturvidenskab), Technology, Engineering (ingeniørens arbejdsmetode) og Math.
Forløbet understøtter inden for STEM:
- Technology: Eleverne arbejder med avanceret teknologi
- Engineering: Eleverne arbejder systematisk fra idé til færdigt produkt med henblik på slutbrugeren.
Praksisfaglighed:
Forløbet egner sig til at arbejde med praksisfaglighed og samle observationer til UPV.
Dagene i forløbet varer typisk fra 9:00 til ca. 13:00, men dette kan tilpasses efter aftale.
BUFX har computere og udstyr. Medbring madpakke.
Forløbet udbydes også på TEC.