Skoleforestilling og Kunstnerisk Laboratorium: Pinocchio

Sted

Folketeatret
Nørregade 39
1165
København K

Pris

40,00 kr.

Dato & TID

Om at blive menneske og at være elsket for den, man er
Fag
Dansk
Drama
Klassetrin
Indskoling
Mellemtrin
Emner
Etik
Identitet
Kærlighed
Trivsel
Bydel
Indre by

PINOCCHIO af Teater Patrasket er en fantasifuld og farefuld fortælling for børn fra 7–11 år. En historie om en dreng, der længes efter at være som de andre og om en fars betingelsesløse kærlighed, selv når alt går galt.

Temaer
Etik, moral, valg, identitet, fællesskab, trivsel, kærlighed

Forløb
Et par uger før besøget sendes en lærermail med informationer samt undervisningsmateriale til forberedelse og efterbearbejdning. Materialet kan bruges som inspiration til at integrere forestillingen i undervisningen. 
Efter forestillingen, i direkte forlængelse af forestillingen på teatret, åbner Kunstnerisk Laboratorium. Det er en mulighed for børn og deres lærere til kreativ efterbearbejdning af tematikkerne, og til at forestillingen kan lagre sig – og lægge op til videre samtaler tilbage i institutionen. Kunstnerisk Laboratorium er inkluderet i billetten.

Handling
Den gamle opfinder Gepetto er ensom og drømmer om nogen at elske. Da hans dukke pludselig vækkes til live, opfyldes ønsket: en dreng, der trækker vejret som et menneske, men som med sin krop af træ ikke føler sig som de andre børn. I sin stræben efter at passe ind, gå i skole og leve som de andre, sendes Pinocchio ud på en eventyrlig og farefuld rejse. Hans nysgerrighed og naive tillid stiller ham over for livets store dilemmaer, når han møder en verden fuld af fristelser, sære skikkelser og bedrag. Hændelser, der viser, hvor menneskelig han egentlig er.

Forestillingen er en grum og gakket, men inderlig fortolkning af den klassiske historie. I et surrealistisk cirkusunivers akkompagneret af dystopisk kontrabas stilles publikum over for de samme spørgsmål som Pinocchio: Skal man følge reglerne eller lade sig lokke af eventyret?

PINOCCHIO af Teater Patrasket er en fantasifuld og farefuld fortælling for de 7-11-årige om en dreng, der gerne vil være som de andre, og en fars betingelsesløse kærlighed.