Sang og BaljeBEATS

Sted

På skolen
Skolens adresse

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

Kroppen er en del af musikken når vi med denne workshop fylder rummet med sang, klap, tramp og trommespil på murerbaljer.
Der er garanti for god energi!


Fag
Dansk
Musik
Understøttende undervisning
Klassetrin
Indskoling
Specialklasse
Emner
Beat
Bevægelse
Dans
Energi
Glæde
Kreativitet
Kultur
Leg
Musik
Samarbejde
Sang
Sanser
Tekst
Trivsel
Æstetik
Bydel
Alle bydele

Gennem leg med stemme og krop introduceres børnene for nye sange særligt udviklet til workshoppen. Sangenes energi forstærkes gennem børnenes bevægelser, klap og tramp som indgår som rytmiske elementer i musikken. Dette understøttes af enkle trommerytmer på murerbaljer, som mange skoler allerede har stående i musiklokalet.

Alle børn skal både synge og spille, og deres musikalske bidrag bringes i spil fra første lektion. Sangene er enkle, energifyldte og pulserende, og alt læres med kroppen i spil. Sammen med underviseren skriver børnene en ny sang, hvilket giver ejerskab og selvtillid. Dette styrker deres motivation for at deltage i musikaktiviteter fremadrettet – både i skole og fritid.

Eleverne oplever at være en del af et musikalsk fællesskab, hvor alles bidrag er nødvendige for at musikken får liv, næring og mening. Klassens trivsel bliver styrket, da musik bliver en social aktivitet hvor det at lytte til hinanden er lige så centralt, som selv at synge og spille.

FORM:

Forløbet består af fire undervisningsgange á 1 lektion pr klasse (f.eks. fordelt over fire uger). Forløbet kan afrundes med en lille koncert for andre børn på skolen.

Flere klasser fra samme årgang kan med fordel deltage i forløbet. I så tilfælde bookes et forløb pr klasse. Til den afsluttende mini-koncert kan flere klasser optræde sammen.

Ring til underviseren, hvis I har behov for at formen særligt tilpasses jeres skole.

MATERIALER:

Forløbet kræver at skolen har minimum 15 murerbaljer til trommespil samt et klaver til underviseren.

Kontakt underviseren, hvis I mangler murerbaljer.

TVÆRFAGLIGT PERSPEKTIV

Dansk- og klasselærere får et stort udbytte af at deltage sammen med deres klasse , da musikaktiviteterne bidrager til fællesskab og samarbejde i klassen. Metoderne fra workshoppen kan overføres til f.eks. dansk, hvor der kan arbejdes videre med sang- og tekstskrivning.

UNDERVISER

Undervisningen varetages af musikpædagog og sanger Jeanette Frederiksen, som har 25 års undervisningserfaring og som laver workshops for musiklærere og lærerstuderende over hele landet.