Rundvisninger på Det Kongelige Teater for skoler
Sted
Pris
Dato & TID
Book Her
Der er meget, som skal klappe både før, under og efter tæppefald, og det er en stor oplevelse at se, hvordan det hele går op i en højere enhed.
På en rundvisning lærer I de vigtige ord og begreber i teaterverdenen og får indblik i håndværket, sceneteknikken og mange andre funktioner på et teater.
Der kan bestilles rundvisninger i alle tre huse: Gamle Scene, Skuespilhuset og Operaen.
På Gamle Scene er der lagt vægt på det historiske tilbageblik og værkstederne, hvor de eventyrlige kostumer bliver til. I Operaen og Skuespilhuset er der fokus på de arkitektoniske rammer og husenes imponerende tekniske faciliteter.
Rundvisningen tager 75 minutter og gennemføres på kunstens præmisser: Det vil sige, at eventuelle prøver, der trækker ud eller sceneteknik, som kræver akut justering, kan bevirke, at vi ikke kan gå den vante rute.
Rundvisningerne er egnet for 4. - 9. klassetrin.
Rundvisninger for skoler kan arrangeres alle ugens dage, afhængigt af prøveaktivitet på scenen, og kan foretages på dansk eller engelsk.
Antal deltagere på et hold:
På et hold kan der maks. være 30 personer af hensyn til den bedste oplevelse og sikkerhed. Hvis I er flere end dette antal, kan vi sagtens arrangere flere hold samtidigt eller forskudt.
Bemærk: Rundvisninger på Gamle Scene er desværre ikke velegnet for kørestolsbrugere eller dårligt gående.