Newton i rummet
Sted
Pris
Dato & TID
Book Her
I dette forløb skal vi en tur ud i rummet. Museet udstiller den rumkapsel, som fik Andreas Mogensen ud til rumstationen, der er i kredsløb om Jorden. Med udgangspunkt i udstillingen får eleverne et historisk tilbageblik på rumkapløbet og de første mennesker i rummet. Med en dialogbaseret tilgang filosoferer vi over, hvorfor vi mennesker har behov for at komme ud i rummet, og om der i fremtiden kommer jordkolonier i rummet. Vi tager også en mere fysisk tilgang til emnet og undersøger, hvorfor en tretrinsraket er bygget op, som den er. Vi skal lave forsøg, der viser hvordan Newtons love bruges, når en raket sendes ud i rummet. Forløbet skal være med til at styrke elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, naturvidenskab og teknologi, så de får lyst til at lære mere.