Muslingefarmen

Sted

Kalvebod Bølge, ud for Marriott Hotel. Vi mødes ved container 7, lige ved siden af Kajakhotellet
1560
København

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

På Bølgemarken prøver I kræfter med nogle af havbondens opgaver. Lær om havnens liv og økosystem og prøv kræfter med tilberedning af muslinger!
Fag
Madkundskab
Natur/Teknologi
Biologi
Klassetrin
Mellemtrin
Specialklasse
Emner
Bæredygtighed
Dyr
Ernæring
FN's verdensmål
Hav
Klima
Mad
Miljø
Natur
STEM
Undendørs undervisning
Bydel
Vesterbro

I forløbet Muslingefarmen får eleverne viden om lokal dyrkning af muslinger, muslingen som bæredygtig råvare, og muslingens tilberedning og smag. Eleverne skal opleve havnens liv og erfare hvordan maden bliver til. 

Fortællingen begynder med mikroskopiske muslingelarver i havnen og ender med dampende varm muslingesuppe. 

De emner de skal igennem for dagen er bl.a. lokale, naturlige ressourcer, muslingen som filterdyr og fødevare, madlavning og madkultur. 

Under et besøg på Bølgemarken får I mulighed for at prøve kræfter med nogle af de mange opgaver, som havbonden dagligt tumler med. I lærer om havnens liv og oplever, hvordan maden bliver til ­fra mikroskopiske muslingelarver i havnen til dampende varm muslingesuppe. 

Emner: Madlavning, madkultur, økosystemer, lokale ressourcer, organismer, natur og miljø, bæredygtighed 

Varighed: 2,5 timer. 

Forud for forløbet fremsendes forberedelsesmateriale i form af tre videoer, som vi vil bede jer om at se – enten i klassen, eller som lektie derhjemme. Til videoerne hører enkelte spørgsmål, som I med fordel kan diskutere inden jeres besøg. 

Aktiviteter: Et besøg på Bølgemarken kan variere afhængigt af vejr og vind, men vil i hovedtræk bestå af følgende typer af aktiviteter. Praktisk arbejde ifm. drift af Bølgemarken - høst, vedligehold og såning og omstrømpning af “muslingestrømper”. Videnskabeligt arbejde med havnens organismer - muslingedissektion og filtreringsforsøg. Tilberedning af muslinger og fællesspisning. 

Praktisk: Muslingefarmen finder sted på Kalvebod Bølge, ud for Marriott Hotel. Vi mødes ved container 7, lige ved siden af Kajakhotellet. Der kan være koldt og blæsende, så husk varmt og praktisk tøj, der godt kan tåle at blive beskidt. Der vil være smagsprøver på muslinger, men husk alligevel madpakker, særligt hvis forløbet strækker sig over frokost. 

Forløbet er gratis for kommunale folkeskoler i København. For andre koster forløbet 4000 kr.