Musik som fortællende kraft: film og medier
Pris
Dato & TID
Med afsæt i komponist Tin Soheilis internationale arbejde med filmmusik arbejder eleverne konkret med samspillet mellem lyd, billede og følelser.
Gennem lytteeksempler, analyser og kreative øvelser oplever eleverne,
hvordan musik kan forstærke stemning, fortælling og karakterer.
Forløbet kombinerer professionel brancheerfaring med hands-on undervisning. Eleverne får indsigt i kompositionsprocesser, orkestrering, brug af instrumenter fra forskellige musikalske traditioner samt
hvordan musik påvirker modtagerens oplevelse. Læringsudbyttet er øget forståelse for musik som kommunikation, styrket analytisk sans, kreativ tænkning og konkrete redskaber til selv at arbejde med musik til visuelle udtryk.
Forløbet motiverer og åbner for nye perspektiver på både musik, medier og fortælling.
Forløbets varighed er op til 6 undervisningstimer fordelt på mellem 1–2 undervisningsdage.
Der anvendes computere/tablets i forløbet, som skal stilles til rådighed af skolen eller eleverne selv. Der kan desuden være behov for, at eleverne arbejder på deres telefoner for at kunne filme og redigere små videoklip til opgaverne.