Mad over bål med klimavenlige og sunde lokale råvarer

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

Vi høster, smager, og lærer om lokale råvarer og hvorfor de er sundere for os og bedre for klimaet. Vi laver mad over bål og spiser det sammen.
Fag
Biologi
Madkundskab
Natur/Teknologi
Samfundsfag
Klassetrin
Indskoling
Mellemtrin
Udskoling
Emner
Bål
Bæredygtighed
Klima
Landbrug
Mad
Skov
Bydel
Alle bydele

Eleverne kommer ud til Kildedal Madlandskab hvor der dyrkes et skovlandbrug med mange forskellige råvarer, fra grøntsager, urter, flerårige grøntsager, bær, og nødde- og frugttræer. De ser et landskab hvor mennesket aktiv dyrker en skov og mad til os. Eleverne lærer om forskellige råvarer som er dyrket på marken eller hos lokale økologiske bønder fra nærområdet. 

Vi taler om hvordan sådan nogle råvarer er forskellige fra f.eks. nogle grøntsager fra supermarkedet fløjet fra forskellige lande langt væk fra ift. råvarernes næringsindhold og klimaaftryk. Vi lærer om jordens mikroliv og hvordan jordens fertilitet og friskheden giver sundere råvarer. Vi snakker om CO2 udledning og hvordan vi mindsker den når vi vælger lokalt. Vi snakker om mennesket som et dyr som er del af naturen og hvordan vi i madlandskabet er del af naturen. Dialogen med børnene tilpasses efter deres klassetrin.

Eleverne får lov til at lave mad på bålstedet Sol, lavet af kunstneren Karin Lorentzen. Vi gennemgår en opskrift og børnene får lov til at forberede en måltid som de så spiser sammen ud i madlandsakbet.

Madlandskabet ligger ca. 10min fra Kildedal S-tog stationen. Når I kommer til marken så bruger vi ca. 3-4 timer med at lære om madproduktion og at lave mad. I madlandskabet er der også masser af mulighed for fri leg. Forløbet er perfekt til en udeskole dag. 

Hvis forløbet har interesse eller I har spørgsmål, venligst ring eller skriv til mig så kan vi aftale nærmere.