Mad fra skovlandbrug som bæredygtig løsning til klimakrisen

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

Gennem teori koblet med konkret handling lærer eleverne om hvordan skovlandbrug er et bud på at dyrke lokal mad og modvirke klimaforandringerne.
Fag
Biologi
Natur/Teknologi
Samfundsfag
Klassetrin
Mellemtrin
Udskoling
Emner
Skov
Landbrug
Natur
Bæredygtighed
Klima
Bydel
Alle bydele

Forløbet har to dele:

1. Den teoretiske del, undervist på skolen, lærer børn om klimaudfordringerne og at den måde vi dyrker mad har en negativ effekt på klimaet. Vi taler om monokulturer, CO2 udledning, og udpining af jorden. Børnene lærer hvordan man kan dyrke på en anden måde – skovlandbrug. Vi lærer at Danmark er oprindeligt et skovland. Vi bruger skoven som model til at dyrke skovlandbrug som modvirker klimaforandringerne. I skovlandbrug vælger vi at dyrke de planter vi gerne vil spise, fra grøntsager, til buske, til træer. Børn får et konkret bud på hvordan vi kan påvirke klimaforandringerne med den måde vi dyrker vores mad på.

Jeg underviser gennem 'hands-on learning' om klimaet, skovøkosystemer, fotosyntese, og hvad skovlandbrug er. Vi kigger på planter, frø, og designer et skovlandbrug. 

2. I den praktiske del kommer børnene ud på en offentlig gård (Grandtoftegaard, Ballerup) hvor de kan besøge et eksisterende skovlandbrug. Børnene får lov til at selv plante/så et lille skovlandbrug med træer, buske og andre planter. At komme ud og dyrke jorden selv giver børn en oplevelse at de kan være del af naturen og at gøre noget konkret ved klimaet ved at lære at dyrke skovlandbrug. De vil kunne besøge deres beplantning i fremtiden og høste fra den.