LYSETS HELTE - Klimahåb og teknologiforståelse
Sted
Pris
Dato & TID
Book Her
Det lykkedes DTUs forskere at overføre 1.800.000.000.000.000 bit i sekundet med kun én lyskilde. Gennembruddet er et afgørende skridt mod at gøre internettet bæredygtigt.
I undervisningsforløbet træder eleverne i hælene på DTUs forskere. De undersøger hvordan information kan sendes med lys og hvordan regnbuens farver kan gøre internettet mere bæredygtigt. De bygger en telegraf, der var verdens første elektriske kommunikationsmiddel og følger historien fra 1800-tallets informationsrevolution til vor tids datarevolution.
De færreste af os tænker over, at alle data på internettet består af små lysblink, der suser verden rundt - gennem kabler under jorden og på havets bund. Hver en Snapchat-besked, post på Instagram, stream på YouTube eller Netflix, sendes som millioner små lysblink, der tilsammen kræver store mængder energi.
LÆRINGSMÅL
Forløbet er rettet mod Natur/teknologi og Fysik med særligt fokus på kompetencemålene for perspektivering. Eleverne får viden om sammenhænge mellem teknologisk udvikling, naturfag og samfundsmæssige problemstillinger, når de bygger fortidens teknologi og eksperimenterer med, hvordan fremtidens internet kan gøres mere bæredygtigt med viden om lys.
PRAKTISK INFORMATION
Forløbet tilbydes mandag, onsdag og fredag med starttidspunkt kl. 10:00. Forløbet afsluttes kl. 13:30 og undervejs er der indlagt 30 minutters spisepause. Eleverne skal gennemføre to forsøg med laserpointere. I bliver informeret om sikkerhedsregler før jeres besøg og på selve dagen.