Lokalhistoriske kildepakker til 8 københavnske bydele
Sted
Pris
Dato & TID
De lokalhistoriske kildepakker indeholder bl.a. et udvalg af arkivets samlinger af pensionisterindringer fra 1969 og 1995. Erindringerne giver et personligt indblik i hverdagslivet i begyndelsen og første halvdel af 1900-tallet. Lærervejledning og elevopgaver lægger op til, at eleverne skal arbejde undersøgende med kilderne og sammenholde deres oplysninger med andre kilder. Foruden erindringer indeholder kildepakkerne også fotos, kommunale og samtidige kilder, som klager over boligforhold samt person- og gaderegistre.
Materialet er fleksibelt og som lærer kan du frit tilpasse det din historieundervisning. Du kan enten vælge at arbejde med de lokalhistoriske kilder i en kortere periode, eller lade materialet danne rammen om et længere lokalhistorisk forløb. Derudover lægger opgaverne op til differentiering, selvom nogle i udgangspunktet er tilpasset enten mellemtrin eller udskoling.
Kildepakkerne kan downloades på arkivets hjemmeside og fælles for dem alle er, at de omhandler almindelige københavnere og deres bidrag til historien.