Juleønsker

Sted

Det Kgl. Bibliotek
Søren Kierkegaards Plads 1
1221
København K

Pris

650,00 kr.

Dato & TID

Kom i julestemning og mærk historiens vingesus, når I på Det Kgl. Bibliotek skal skrive og tegne ønskesedler med fjerpen og blæk.
Klassetrin
Bydel

I november og december kan elever i 1.-3. klasse opleve julemagien på Det Kgl. Bibliotek. Vi har rullet bibliotekets julekartotek frem, og sammen skal vi trække særlige kartotekskort, der fortæller om julegavernes historie. 

I bibliotekets arkiver ligger fascinerende bøger og kataloger, hvor man kan se, hvad børn i gamle dage ønskede sig til jul. Vi skal specielt undersøge varehuskataloger fyldt med legetøj, som børn kunne skrive på deres ønskesedler.

Inspireret af de gamle ønsker skal eleverne leve sig ind i, hvad børn i gamle dage ønskede sig til jul og overveje, hvad de selv ønsker sig til jul. Undervejs skal eleverne skrive, tegne og dekorere deres egne ønskesedler, som de skriver med fjerpen og blæk.     

Hvad ønskede børn sig for mere end hundrede år siden? Og hvad med børnene i generationerne efter dem? Og hvornår begyndte man overhovedet at skrive ønskeseddel og have juleønsker? De spørgsmål skal vi arbejde med, mens vi sammen undersøger julens og gavernes historie.

Praktisk

Målgruppe: 1.- 3. klassetrin

Det Kgl. Biblioteks læringsmål: Eleverne har viden om julegavernes kulturhistorie og indblik i legetøjets historie. Eleverne kan formulere og kommunikere egne ønsker, reflekterer over dem og danne paralleller til børns ønsker i fortiden. 

Varighed: 1½ time

Udbydes fra 4. november til 20. december 2024.

Pris: 650 kr. / Venteliste til gratis forløb ved Åben Skole i Københavns Kommune.