Hvad er arkitektur?

Sted

Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473
København K

Pris

775,00 kr.

Dato & TID

Lær om arkitektur på byvandring med DAC, og få en sanselig oplevelse i klassen.
Klassetrin
Bydel

Hvordan bruger vi vores sanser, når arkitektur skal opleves? Byvandringen her giver dine elever redskaber til at forstå den arkitektur de omgås hver dag og som er rammen om deres liv.

Vi giver dine elever spejl på næsen og får dem til at lytte til byen, når vi tager på byvandring på Slotsholmen for at finde ud af, hvad arkitektur egentlig er for en størrelse. Undervejs dykker vi ned i arkitekturens mange former, funktioner og detaljer.

Fokus er på dine elevers egne oplevelser med omgivelserne og på det sansende møde med arkitekturen. Vi udfordrer dem til at udforske rum på nye måder og til selv at gå på arkitekturoplevelse.

Under forløbet arbejder vi med:

  • Arkitekturforståelse – vurdering og oplevelse
  • Materiale, skala og kontekst
  • Historiske spor i nærområdet