Hænder af guld - Opdag dine styrker og muligheder med erhvervsuddannelser

Sted

Salaam Film & Dialog

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

Workshop om erhvervsuddannelser
Fag
Uddannelse og Job
Klassetrin
Udskoling
Specialklasse
Emner
Uddannelse og Job
Bydel
Alle bydele

Workshoppen 'Hænder af guld' tager udgangspunkt i DR tv-serien af samme navn. Seriens tilrettelægger, Yans Felippe Geckler, besøger udskolingsklasser og viser udvalgte klip fra serien, som åbner op for samtaler om uddannelsesvalg, identitet og fremtid.

I workshoppen møder eleverne virkelige historier fra DR’s tv-serie Hænder af guld – unge mennesker, der har valgt en erhvervsuddannelse og er blevet blandt de bedste i Danmark inden for deres fag. Historierne bruges til at vise, at der findes mange veje til at finde sit talent, og at man ikke behøver at have en færdig plan for sin fremtid.

Eleverne får mulighed for at spejle sig i jævnaldrende, som har valgt en praktisk uddannelsesvej og opnået succes gennem engagement, vedholdenhed og håndværk. Samtidig arbejdes der med elevernes egne  styrker, interesser og nysgerrighed, så de får en mere konkret fornemmelse af, om en erhvervsuddannelse kunne være en relevant mulighed for dem.

Målet med workshoppen er, at eleverne går derfra med større afklaring, øget selvtillid og mod på at udforske forskellige faglige retninger og uddannelsesvalg.