Forestillingsworkshop
Sted
Pris
Dato & TID
I forestillingsworkshoppen tager vi afsæt i forestillingens karakterer, følelser, tematikker og handling. Den tilbydes til alle forestillinger på Anemonen.
Vi bruger bl.a. forumteater, hvor vi selv formulerer karakterernes tanker og siger dem højt. På den måde tager vi karakternes perspektiv og øver os i at forstå andres verden og hvorfor andre gør, som de gør.
Vi laver derudover forskellige dramapædagogiske øvelser og små scener sammen og foran hinanden i et trygt rum.
Forestillingsworkshoppen varer en time og ligger i forlængelse af kl. 11 forestillingen. Den kan kombineres med medbragt frokost i vores hyggelige café. Workshoppen kan også ligge hos jer nogle dage før eller efter forestillingen. Én klasse pr. workshop.
For mere information og booking kontakt anemonens scenekunstlærer Mia Møller miam@anemonen.dk