Foredrag om fremtidens blå fødevarer

Sted

På jeres skole

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

Vi kommer ud til jer og fortæller levende om vores arbejde som havbønder, og hvordan bæredygtig dyrkning i havet gavner klima, natur og sundhed.
Klassetrin

Der er mange gode grunde til at dyrke fødevarer i havet, og i Danmark er vi så heldige at være omgivet af vand – faktisk har vi en kystlinje på hele 8.750 km! Det betyder, at lige meget hvor, du befinder dig i Danmark, så er der aldrig mere end 52 km til havet. Dykker man ned under havets overflade, vil en ny verden vise sig. En verden af forskelligartet liv, som kan være med til at mætte mange munde i fremtiden. Man kan sige, at havet giver os en ny chance for nytænkning af bæredygtige fødevarer, som drager omsorg for havmiljøet og gavner vores klima, natur og sundhed.

I foredraget har vi særlig fokus på bæredygtig dyrkning af fødevarer, og hvorfor vores arbejde med dyrkning i havet giver mening i forhold til klima, natur og sundhed. Eleverne kommer til at tage del i foredraget, når vi sammen laver små øvelser og diskuterer emner i mindre grupper. Vi sørger for den sanselige oplevelse og medbringer dyrkningsgrej.

Emner: Økosystemer, lokale ressourcer, organismer, natur og miljø, bæredygtighed, biodiversitet, fødevareproduktion, madkultur.

Varighed: 1,5 timer. Forud for forløbet fremsendes forberedelsesmateriale, der med fordel kan printes ud af læreren og anvendes i den forudgående undervisning.

Praktisk: Foredraget afholdes på skolen.

Deltagerantal: Maks. 2 klasser pr. foredrag (er I flere, så skriv det til os, så prøver vi at finde en løsning).