Fejlbombningen på Frederiksberg

Sted

Frederiksberg - Skoletjenesten Københavns Befæstning
Frederiksberg Allé 74
1820
Frederiksberg

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

Kom tæt på kilder og en særlig begivenhed på Frb. under 2. verdenskrig. Forløbet tager eleverne tilbage i tiden og en begivenhed, som ingen havde forudset.
Fag

Englændernes tragiske fejlbombning af Den Franske Skole (Jeanne d’arc skolen) 21. marts 1945 danner den faglige ramme om dette forløb, hvor eleverne bl.a. skal arbejde med anvendelse af forskellige kilder i praksis og på Den Franske Skoles plads skal eleverne reflektere over mindesmærker og kollektiv erindring. Her skal de bl.a. udarbejde deres eget bud på en tekst til mindesmærket. 

Elevernes viden om kilder inddrages og danner grundlaget for dialog om det, de møder i forløbet. 

Eleverne føres under jorden, når de i civilbunkeren på Madvigs Allé ser en film direkte på den grå beton. Filmen beskriver hændelsen gennem lyd, billeder og øjenvidneberetninger. Man får næsten en fornemmelse af at flyene og bomberne falder lige udenfor.

Filmen er lavet af Krister Moltzen fra Third Ear.

Praktisk
Mødestedet er monumentet på Den Franske Skoles Plads (Frederiksberg Allé 74). 

Husk tøj efter vejret. Medbring gerne en ekstra trøje, da civilbunkeren godt kan være kølig, selv på en varm sommerdag.  

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Periode, hvor forløbet udbydes
Forløbet kan bookes fra april til og med juni, samt fra august til og frem til efterårsferien.