Digital dannelse #3: Fake News!
Sted
Pris
Dato & TID
I dette forløb lærer eleverne om fake news, hvad der kendetegner dem og hvorfor nogen har interesse i at lave dem og sprede dem.
Eleverne bruger derefter deres viden til at skabe deres egne fake news og agerer ’onde’ fake news konsulenter for forskellige ’kunder’. De bruger AI og grafiske redskaber til at skabe fake news opslag og tekster, som de præsenterer for hinanden.
Til sidst snakker vi om, hvordan man kan undgå at falde for fake news.
Mål:
Eleven kan
- Redegøre for, hvad en falsk nyhed er og hvordan man spotter den.
- Selv skabe falske nyheder med AI og grafiske værktøjer og reflektere over virkemidler
Forløbet varer typisk fra 9:00 til ca. 13:00, men dette kan tilpasses efter aftale.
BUFX har computere og udstyr. Medbring madpakke.
Forløbet udbydes også på TEC og SOSU H.