Den hemmelige have på magtens ø

Sted

Det Kgl. Bibliotek
Søren Kierkegaards Plads 1
1221
København K

Pris

Gratis

Dato & TID

Tag eleverne med på hemmelighedsjagt i Det Kgl. Biblioteks have. Udforsk sjove fortællinger, find fugle og statuer og mærk historiens vingesus.
Klassetrin
Bydel

Bag Det Kgl. Biblioteks høje mure ligger en fredfyldt oase lige midt i København. Det er Bibliotekshaven, hvor folk igennem mange år har søgt et grønt åndehul, nogle har måske også fanget en Pokémon eller været på picnic. 

Haven har en spændende historie, som går helt tilbage til Christian IV's tid, hvor området var krigshavn. Den historie og de mange finurlige og sjove fortællinger, som haven rummer, kan I nu opleve med et materiale udviklet til skoleklasser. Baseret på det populære familiemateriale til Bibliotekshaven, kan I sammen som klasse blive klogere på kulturen, historien og naturen i Københavns hemmelige have.  

Materialet er til brug på egen hånd og består af en opgaveplade til eleverne og instruktionskort til læreren. Materialet rummer oplevelser nok til et par timer, men I kan også bruge det i kortere tid og udvælge de opgaver, I synes, er mest oplagte for jer.  

Se mere om materialet, og hvordan I bruger det i lærervejledningen.  

Praktisk 

  • Målgruppe: 0.-2. klasse 
  • Fag: Dansk og historie 
  • Pris: Udleveres uden betaling i Det Kgl. Biblioteks butik

Læringsmål

  • Eleverne har viden om Bibliotekshavens historie og den del af Danmarkshistorien, som er repræsenteret i haven. 
  • Eleven kan undersøge og forholde sig til natur og kultur i Bibliotekshaven.