Byg lyden
Pris
Dato & TID
Hvordan kan man lave sit eget blæseinstrument af materialer alle kan få fat på? Hvor stort et horn kan vi lave? Hvor lange strenge kan vi spille på? Hvad kan vi lave en tromme af? Kan man spille på sten og fliser?
Alle kan være med, når vi sammen udforsker materialer, og bygger. Vi kan lave strengeinstrumenter, blæseinstrumenter og slagtøj, og vi bygger gerne stort. Undervejs udforsker vi instrumenternes musikalske kvaliteter og muligheder.
Med grafisk notation gøres musikken tilgængelig for alle, og i fællesskab spiller vi et værk.
I workshoppen kombinerer jeg konstruktion af musikinstrumenter med overvejelser om fysik/natur & teknologi.... Hvad skal der til for at lave lyd med materialer som strenge, luft og rør? Hvordan kan vi ændre tonehøjden? Hvordan kan vi gøre instrumentet kraftigere? Kan vi også ændre klangen? Jeg kombinerer håndværk og fysik med overvejelser om spilleteknik, musikalsk udtryk og form.
Her er både faglig fordybelse med forundrings-garanti. Her er håndværksflow med plads til selvforglemmelse. Her er et skabende fællesskab. Og så er der grin, for ingen kan holde masken, når der spilles på nedløbsrør og flamingokasser.