Børnefortællinger og animation med iPad - 0.-4. klasse

Sted

Forløbet finder sted på skolen. Det er skolen, som skal have iPads til forløbet.

Pris

2.000,00 kr.

Dato & TID

Leg med stopmotion animation og geometriske former, hvilket fremmer fordybelse, forestillingsevne og giver et trivselsboost til klassen.

Stopmotion er en produktionsform, som vækker fortællelyst. Den legende proces fremmer den individuelles kreativitet og fællesskabet styrkes. Eleverne præsenteres for en særlig dynamisk måde at skabe film på, som bevæger sig på krydsfeltet mellem det digitale og analoge. Først hjælper de hinanden med at skabe karakterer og baggrunde til scenerne i filmen. Næst får de en introduktion til iPad app’en og begynder med at producere deres kortfilme. Nu gælder det om at holde fortællingen åben, så spontanitet og legeglæde kan drive animationsprocessen. Den sidste time bruges på stemme- og lydoptagelser til filmene, samt at se klassens produktioner.

Eleverne lærer om stopmotion og de kvalificeres til, på egen hånd at skabe film i skolen eller i fritiden. De lærer at forstå relationen mellem analoge og digitale produktionsformer, hvilket kræver at man skaber historien med sine hænder og stemme. Der er høj trivsel under forløbet og de lærer at lytte til hinandens ideer og gå på kompromis.