Ballet på Skoleskemaet – Nøddeknækkeren
Sted
Pris
Dato & TID
Ballet på skoleskemaet er et gratis, digitalt læringsforløb for mellemtrinnet, udviklet i samarbejde med læringsforlaget Alinea. Her lærer I om kunstarten ballet og at danse på en scene eller en sal på skolen. Forløbet er et idrætsforløb og tager udgangspunkt i teatrets klassiske juleforestilling "Nøddeknækkeren", som I kan arbejde med og opføre i jeres helt egen version.
Materialet hedder "Dans ballet" og er bygget op over fire dobbeltlektioner:
- Mærk dansen – oplevelse, forforståelse, opvarmning
- Dans klassisk ballet – viden om ballet, lær ballettrin, introduktion til Nøddeknækkeren
- Skab selv scener – ideudvikling, brug af viden, koreografi
- Dans Nøddeknækkeren – sceneforståelse, formidling, præsentation
Det digitale materiale rummer lærervejledninger, fælles faglige mål, opvarmningsøvelser, lydfiler med musik, film med dansene og inspiration til elevernes egen trinskabelse. Hele forløbet og forestillingen kan afvikles fra det digitale materiale og kræver ingen forkundskaber – I skal blot ud på gulvet og i gang med at bevæge jer!
Se digitale materiale Dans ballet her.
Kom til et forberedende endagskursus
Der tilbydes et forberedende én dagskursus d. 9. september 2025 med inspiration til arbejdet med det digitale materiale. Her vil lærere og pædagoger blive ført igennem materialet og praktiske øvelser med teatrets kunstnere, så I får et godt udgangspunkt til at kunne opføre Nøddeknækkeren med eleverne på skolen.
Kurset ledes af teatrets kunstnere og foregår i Operaen i København.
Læs mere om mulighederne for at booke forløbet på vores hjemmeside.